benægte

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

be- +‎ nægte (deny)

Verb

[edit]

benægte (imperative benægt, infinitive at benægte, present tense benægter, past tense benægtede, perfect tense har benægtet)

  1. (transitive) To deny
    De benægtede noget kendskab til hændelsen.
    They denied any knowledge of the event.