beslaglægge

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

beslag ("bracket, metal support") + lægge ("put")

Verb

[edit]

beslaglægge (imperative beslaglæg, present tense beslaglægger, past tense beslaglagde, past participle beslaglagt)

  1. (transitive) to confiscate

References

[edit]